Hvem er Sofie Rose?

 


billede facebook
Du er omgivet af kærlige engle, som ELSKER, at få lov til at hjælpe dig med at skabe et liv med endnu mere lethed, glæde, flow og overflod.

Jeg – Sofie Rose – elsker min evne til at kommunikere med kærlige engle (IKKE afdøde) og ved, at alle – også DIG – er omgivet af et kærligt team af engle, som ønsker at hjælpe dig.
Og …
Når du giver englene lov til at hjælpe dig, så bliver livet så meget lettere og sjovere.

De sidste 19 år har jeg arbejdet med spiritualitet og de sidste 13 år, har jeg arbejdet fuldtid som underviser og behandler – og jeg elsker det 🙂

Privat bor jeg i et dejligt hus ved stranden 30 km syd fra København, sammen med mine to vidunderlige børn og vores 2 søde katte 🙂

 

Jeg har altid haft englekontakt

Allerede da jeg var barn, kunne jeg at tale med engle – alkærlige lysende   skabninger som dannede en kærlig og beskyttende ring omkring mig.

Som barn kunne også huske mine tidligere liv, hvilket resulterede i, at når de andre piger ville klædes ud som små prinsesser til fastelavn, så ville jeg hellere klædes ud som nonne. (Hvilket jeg havde være i flere af mine tidligere inkarnationer)

Det var ikke bare engle, som jeg mærkede og kommunikerede med. Det var også andre menneskers følelser, som jeg meget tydeligt kunne mærke.
Den alvor og bekymring som jeg oplevede de voksne omkring mig levede livet med, forstod jeg ikke, for jeg var helt overbevist om, at det fysiske liv var skabt for at lege og udforske.

Det var som om, jeg blev født uden filter og med en klar hukommelse om, hvor jeg kom fra på sjælsplan.
Evnerne gjorde mig forvirret, og fik mig til at føle mig anderledes, for jeg havde ingen at dele mine oplevelser med

 

Jeg begyndte at lukke ned

Da jeg var 5 skete der noget meget voldsomt – min mor forsvandt for en periode ud af mit liv – og jeg besluttede mig for, at jeg måtte være forkert.

Stille og rolig begyndte jeg at lukke ned for mine evner, og som 10 årig lukkede jeg helt ned (eller så meget ned som det nu kunne lade sig gøre) i et forsøg på, at være som de andre omkring mig.
Som en anden kamæleon forsøgte jeg at tilpasse mig og glemte stille og  rolig, hvem jeg i virkeligheden var.

Fra jeg var 10 år til jeg var 21 år forsøgte jeg at glemme alt om mine evner og mine følelser.
Jeg følte mig forkert og ulykkelig og fordybede mig i skolen, fester og chokolade.

 

Pludselig åbnede det hele op

Da jeg var i starten af 20’erne, skulle jeg skrive min bachelor opgave indenfor økonomi (HA)

Jeg var alene i min lille lejelighed på Nørrebro og pludselig med næsten eksplosionsagtig kraft, blev der åbnet op for min evne til at sanse den ikke fysiske verden – det gjorde mig bange …. meget bange.

Samtidig blev der også åbnet op for min evne til at mærke alle mine følelser, og det gik op for mig, hvor ulykkelig jeg var. Faktisk følte jeg mig så ulykkelig og ensom, at jeg ikke havde lyst til at leve.

 

Ønsket om lykke

De efterfølgende år tog jeg mange alternative uddannelser indenfor healing, clairvoyance, kanalisering, meditation og hypnose i et forsøg på at få styr på både mine evner og følelser.

Første troede jeg, at jeg bare kunne lukke ned for mine evner, så jeg kunne fortsætte med at leve det liv, som jeg gjorde før – men det kunne jeg ikke.

I stedet begyndte jeg stille og rolig at forstå, hvor unikke min evner var, hvor unik jeg var og sidst men bestemt ikke mindst – hvor unikt jeg kan bruge mine evner til at hjælpe andre med at skabe et liv i større harmoni og lykke med en bevidst kontakt til kærlige engle.

Jeg vil elske at hjælpe dig, med at skabe en bevidst englekontakt og sjælskontakt, så dit liv også kan være fyldt med endnu mere lykke, glæde, flow og overflod.